Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Lad eventyret leve videre gennem originale fortællinger i træ. I Odense åbnede i 2021 museet H.C. Andersens Hus, og i den forbindelse indledte museet og Kay Bojesen Danmark et samarbejde, så det nu ville være muligt at finde nogle af de mest kendte og elskede figurer fra de verdensberømte eventyr fortolket i Kay Bojesens univers af originale fortællinger i træ. Nattergalen, Hyrdinden & Skorstensfejeren og Ole Lukøje var de første til at flytte ind på hylderne i museumsbutikken i Odense – og selvfølgelig også i din lokale designbutik. Og nu har Den lille Pige med Svovlstikkerne også fundet ind i varmen. I Kay Bojesens fortolkning er hun iklædt en hætte, der går ned over skuldrene. Hun har lapper på kjole og forklæde, som er holdt i nedtonede farver, der understreger, at den lille pige kommer fra fattige kår. Hendes lune smil og milde og uskyldige udtryk er affødt af de smukke oplevelser, hun ser for sit indre blik i lyset fra flammerne, hvor hun en kold nytårsaften får vækket fantasien med nogle fantastiske drømmesyn fyldt med glæde og tryghed. I hånden holder hun en svovlstik, der fuldender fortællingen. Den Lille Pige med Svovlstikkerne måler 14,5 cm i højden og er drejet i FSC®-certificeret bøgetræ, og den manuelle produktion med maling og tryk er udført med den store præcision og omhyggelighed, der kendetegner træfigurerne fra Kay Bojesen. Formen er baseret på den originale Lise-figur fra Kay Bojesens arkiv, der er enkel og minimalistisk, men fuld af liv og sjæl. Det giver Den Lille Pige med Svovlstikkerne den følelse af magi og eventyr, der er i tråd med Kay Bojesens ånd og den historiefortælling, han formåede at skabe, når han designede sine fantasifulde figurer.
Dansk flag på tromme foran gardertræfigurer fra Kay Bojesen i klassisk dansk design.

Kay Bojesen

Træfigurer

Serien af Træfigurer er skabt med udgangspunkt i Kay Bojesens grundtanker om, at legetøj skal være enkelt, solidt og inspirere til leg. Samtidig arbejdede Kay Bojesen ud fra en filosofi om, at træ først får liv, når det får en fortælling – en filosofi der var gennemgående for alle hans figurer. Det fundament og Kay Bojesens unikke talent har gjort hans magiske univers af Træfigurer til elskede klassikere og designikoner, der bliver ved med at holde årti efter årti.

Kay Bojesen er af de helt store danske designere. Han kunne som ingen anden skabe originale fortællinger i træ. Han kunne få træet til at leve. Eller som han selv formulerede det: ’Linjen skal smile’. Og det gør den hele vejen igennem serien af Træfigurer – den ene mere ikonisk end den anden.
  • Levering inden for 1 - 3 hverdage

  • Fri fragt ved køb for min. 549 kr.

  • 30 dages gratis retur*

  • Få dine gaver pakket flot ind

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere.