
Olga

Fold din farverige personlighed ud i fuldt flor med Olga-seriens finurlige vaser
Lad kreativiteten blomstre. Med Olga-vaserne skaber du liv og glæde overalt i hjemmet og gør hverdagen lidt mere farverig. Vaserne har hver deres personlighed og farvepalet, og du fornemmer tydeligt Bjørn Wiinblads gennemgående streg med overdådighed i fuldt flor, når du inviterer Olga indenfor.
Bjørn Wiinblads farvepalet var lige så mangfoldig, overdådig og udtryksfuld, som kunstneren selv. Gennem hele sit virke udforskede han farver, former og mønstre, og med vaseserien Olga foldes hans finurlige univers endnu engang ud i fuldt flor på tre vaser med farver på kryds og tværs og med hver deres helt egen stærke personlighed – og som altid alligevel med et fuldstændig harmonisk og betagende resultat til følge.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.







