Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Kay Bojesen hvid DK logo
Tre træfigurer, gardere i skilderhus, Kay Bojesen
Om Kay Bojesen

Originale fortællinger i træ

Kay Bojesen – originale fortællinger i træ

Da Kay Bojesen blev grundlagt tilbage i 1932, var det begyndelsen på en historie om en håndværker, der var fuld af humor og nysgerrighed. Kay Bojesen skabte sine figurer ud fra en filosofi om, at godt design skulle være tilgængeligt for alle, og med tiden er Kay Bojesen blevet synonym med original dansk formgivning og design.

Kay Bojesen står for originalt dansk design, som gennem sine runde, bløde former og smilende linjer skaber originale fortællinger i træ. Bojesens designs har altid taget udgangspunkt i børnenes verden. En verden, der fuld af nysgerrighed og fantasi, har været en kilde til inspiration for mange af de ikoniske figurer, vi kender i dag.

Dansk kvalitetsdesign gennem generationer

Nogle af de designs, Kay Bojesen er mest kendt for, er hans fantasifulde aber, livgardister og andre trædyr – en livsglad familie fuld af kærlighed og kvalitet skabt i førsteklasses materialer. Et univers, der repræsenterer en hyldest til det indre barn – fra fans til børn og voksne, der søger flotte designobjekter, der kan følge dem gennem livet.

Kay Bojesen er fortællingen om et af de stærkeste og mest elskede brands i dansk designhistorie med klassikere i særklasse. Et kreativt, legende univers fuld af kærlighed og kvalitet skabt i udsøgte materialer. Gennem de smilende linjer og unikke former skaber Kay Bojesen originale fortællinger i træ på tværs af generationer.

Kay Bojesen med aber

Historien om Kay Bojesen

Sølvsmed og designer Kay Bojesen kunne noget helt særligt. Han kunne formgive træ på en helt særlig måde, og han blev verdensberømt for at skabe trædyr med sjæl, humor og glimt i øjet. Kay Bojesen hører med mere end 2000 stykker kunsthåndværk til blandt 1900-tallets mest produktive danske kunsthåndværkere.

Han er mest kendt for sine livsglade aber, livgardister og andre trædyr, men hans store produktion omfatter også smykker, bestik, tekander og sølvpokaler.

Hvordan det hele startede

Kay Bojesen blev færdiguddannet som sølvsmed i 1910, efter han havde afsluttet sin læretid hos sølvsmeden Georg Jensen. Som en af de første indenfor dansk kunsthåndværk lod han sig begejstre af funktionalismen, og han var blandt initiativtagerne til ”Den Permanente” – en forretning og et udstillingsvindue, der gennem årtier repræsenterede det bedste indenfor dansk og skandinavisk design.
Aben fra Kay Bojesen med tommestok og træstykker

Kay Bojesen skaber originale og levende fortællinger i træ

Kay Bojesen er synonymt med originalt og levende dansk kunsthåndværk, og design der bygger på humor og fantasi. De klassiske designs, der er blevet skabt ud fra Kay Bojesens originale figurer, repræsenterer håndværk, når det er allerfinest. Gennem smilende linjer, bløde former og humor dekorerer og forskønner Kay Bojesens figurer og designs enhver overflade. Og i mødet mellem håndværket og humoren skaber Kay Bojesen originale og levende fortællinger i træ.

Designs bygget på et solidt fundament af humor og fantasi er måske klarest eksemplificeret i de mange forskellige træfigurer, Kay Bojesen stod bag. Med disse grundtanker som udgangspunkt har Kay Bojesen skabt sine elskede træfigurer, der appellerer til barnet i os alle.

Vores fundament

Kay Bojesens ikoniske brand er baseret på et solidt fundament af værdier og en unik tilgang til design, der har gjort vores produkter til folkeeje år efter år. Det stærke fundament er det, der danner grundlaget for den måde, vi driver vores brand, design og produktudvikling. Vi følger altid med tiden og bringer nye ideer til live, men det er altid vigtigt for os at holde fast i traditionerne og søge tilbage til de kerneværdier, Kay Bojesen stod for. Her kan du læse om nogle af vores særlige træk.

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.