
Silhouette - skræddersyet Holmegaard-glaskunst
Nyd essensen af moderne elegance og tidløs skønhed. Med den skulpturelle glasserie Silhouette skabt i samarbejde med Soeren Le Schmidt bliver Holmegaards 200-årsjubilæum fejret med en eksklusiv jubilæumskollektion, der helt exceptionelt forener kreativiteten hos en af tidens største danske modeskabere med Holmegaards klassiske glaskunst.

Fra taktile tekstiler til glødende glas
En passioneret pioner med et hjerte af ild.
Siden 1825 har Holmegaard med fokus på håndværk af højeste kvalitet udfordret glassets potentiale og skabt en lang række ikoniske designklassikere, der har defineret dansk glashistorie. Silhouette-serien er en unik og enestående opvisning i 200 års glasekvilibrisme. Men samtidig en trendsættende fortælling om sammensmeltningen af fashion og fine glass art – skræddersyet glaskunst, der omsætter Soeren Le Schmidts designprincipper fra taktile tekstiler til glødende glas i en både udfordrende og inspirerende proces.
”I mode bruger jeg skarpe snit, asymmetri og skulpturelle silhuetter til at forme kroppen. Med Silhouette-serien har jeg strukket de samme principper over i glasset; et levende materiale, der formes gennem varme og tyngdekraft. Silhouette er dermed en fusion af modeskrædderens detaljerede formsprog og glashåndværkets ældgamle teknikker. Et sted, hvor kunst, design og håndværk smelter sammen til noget nyt og tidløst,” forklarer Soeren Le Schmidt.

Modeskaberens arkitektoniske formsprog oversat til spektakulær glaskunst
Tro mod sit grafisk-skulpturelle DNA og med Holmegaards århundredlange knowhow som ledetråd udforsker og udfordrer Soeren Le Schmidt glassets potentiale og har med Silhouette skabt tre glamourøse statementpieces, der oversætter modeskaberens arkitektoniske formsprog til spektakulær glaskunst.
Visuel anatomi og tredimensionel drapering
Med sin baggrund i klassisk skrædderkunst og som skaber af ikoniske øjeblikke på catwalken og den røde løber er Soeren Le Schmidt vant til at arbejde hele vejen rundt om kroppen. En 360 graders optik, der har givet ham en intuitiv forståelse for glassets fylde og væsen og i fællesskab med Holmegaards glaseksperter gjort det muligt at designe Silhouette-seriens tre dele i en avanceret dialog mellem struktur og bevægelse. Både skål, vase og centerpiece er født ud af bløde, næsten flydende kurver, der som en tredimensionel drapering skræddersyr glasset og får det til at fange og reflektere lyset i de monumentale silhuetter. Serien er en invitation til at starte samtaler, til udforske skønheden i det uperfekte og til at bringe et strejf af elegance og kunst ind i hverdagen. Et bevis på, at Holmegaard er i konstant dialog med tidsånden, og efter 200 år stadig er en passioneret pioner og en kompromisløs fornyer af glashåndværket.
Silhouette er ikke bare glasdesign, men et kunstnerisk udsagn i tre unikke akter – skål, vase og centerpiece. Og med kun 200 nummererede eksemplarer af hver er de alle eftertragtede samlerobjekter.
Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.
