Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Holmegaard logo
Holmegaard Notes vinglas
Holmegaard Notes

EN PASSIONERET HYLDEST TIL GLASHÅNDVÆRKET OG VINENS NOTER

En sammensmeltning af eminent glashåndværk, ekstrem elegance og den bedst mulige smagsoplevelse


I Holmegaard banker et hjerte af ild for glasdesign i særklasse. Baseret på en dyb passion for glashåndværket og en kompromisløs søgen efter nye udtryk for glassets forunderlige væsen har Holmegaard siden 1825 skabt en stolt glastradition med godt håndværk og stilfuldt dansk design.

I 2025 fejrer vi Holmegaards verden af glas gennem 200 år med vinglasserien Notes designet af den anerkendte glasdesigner og vinconnaisseur Tom Nybroe, hvor hver enkelt lille detalje er blevet forfinet 
til perfektion for at gøre den store forskel. Notes er en vinserie, der værdsætter æstetik og nydelse – uden at gå på kompromis med funktionalitet og komfort. Et møde mellem forankring og fornyelse i en smuk forening af ekstrem elegance, udsøgt kvalitet og dedikeret dansk design, der alt sammen er med til at gøre Holmegaard lige så aktuel og moderne i dag, som da glasværket blev grundlagt for 200 år siden.

Holmegaar Notes vinglas

Med vinglasserien Notes får du essensen af Holmegaards lange og stolte tradition for udvikling af glasserier, hvor du kan nyde en moderne og gennemført æstetisk kollektion i en endnu uset eksklusivitet, der samtidig giver dig det ypperste inden for vinglas specifikt designet til at opnå de bedste smagsoplevelser og udnytte vinens potentiale fuldt ud. En hyldest til vinens verden og alle dens mange helt særlige noter.

Holmegaard har altid skabt stilfuldt dansk design i høj håndværksmæssig kvalitet. Og med Notes-serien fra Holmegaard får du ikke bare et ekstremt eksklusivt vinglas med gennemførte designlinjer, der får serien til at hænge flot sammen og giver en borddækning med et ekstraordinært helstøbt udtryk. Du får en fuldendt vinoplevelse, der forener tradition og innovation – en helt unik serie af vinglas, der er flotte at se på, en fornøjelse at holde i hånden og fantastiske at drikke af.

Udforsk hele serien
Tom Nybroe

"Fire vinglas, der giver dig den ypperste oplevelse”

Glassene i Notes-serien er udviklet gennem en konstant søgen efter at udfordre metoder og muligheder og maskinblæst med de nyeste teknikker inden for glasproduktion, der har gjort det muligt at skabe et ekstremt stærkt glas i et lettere og tyndere design i en meget høj kvalitet. En sammensmeltning af fuldendt form og funktionalitet – fuld af nydelse.

"I mit arbejde med Notes, som jeg startede for flere år siden, har jeg sat mig det mål at opnå og indfri alle ønsker og betingelser, som jeg er stødt på og har sat mig selv gennem alle årene i mine bestræbelser om at opnå det ultimative, så vinens potentiale nydes bedst muligt. Det hele er samlet i fire vinglas, der giver dig den ypperste oplevelse og placerer Holmegaard helt i top i den professionelle liga. Samtidig har jeg med Notes fokuseret på, at det altid skal være en stor fornøjelse at nyde gode stunder med de skønne vine og håbefulde gæster, lige fra bordet dækkes med glassene i nøjagtig samme højde på både kuppel og stilke, og glassets smukke form, der spidser helt ned i de slanke stilke, så du får den største nydelse for alle sanser.”
– Tom Nybroe

Holmegaard er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.