Dansk designhus – 8 ikoniske brands
Kay Bojesen sort DK logo
Et stort og stærkt ikon i en endnu større udgave. Kay Bojesens berømte Bjørn i den store variant måler hele 40 cm i højden – en størrelse der virkelig giver designet opmærksomhed og lader de venlige, bløde og smilende linjer, som Kay Bojesen er kendt for, komme til sin ret. I denne størrelse står Bjørnen helt klart og enkelt i sit ikoniske udtryk og unikke formsprog. Den store Bjørn er skabt i hånden med kærlighed og omhyggelighed på præcis samme måde som siden begyndelsen af 50’erne, hvor Bjørnen kom til verden med sine karakteristiske åbne arme. Bjørnen er skabt i FSC®-certificeret egetræ og FSC®-certificeret ahorn, der garanterer, at træerne til produktionen er plantet, dyrket og fældet ansvarligt. Træet står ubehandlet og dets iboende liv, åretegninger og karakteristika kommer smukt til sin ret i den store version af Bjørnen, hvor alt er skaleret op. Den store Bjørn er en oplagt gaveidé til alle, der sætter pris på klassisk dansk design – uanset om det er til det store jubilæum eller den runde fødselsdag. Bjørnen repræsenterer styrke, mod og tætte familiebånd og minder os om at være tro mod os selv og møde verden med venlighed og et åbent hjerte.

Kay Bojesen

Trædyr

Serien af Kay Bojesen Trædyr består af en flot og fantasifuld flok af dyr fra træaber til sangfugle – alle sammen elskede designklassikere, der hurtigt bliver en del af familien og falder til i ethvert hjem. Kay Bojesen arbejdede ud fra en filosofi om, at træ først får liv, når det får en fortælling – en filosofi der var gennemgående for alle hans figurer.
  • Levering inden for 1 - 3 hverdage

  • Fri fragt ved køb for min. 549 kr.

  • 30 dages gratis retur*

  • Få dine gaver pakket flot ind

Kay Bojesen er en del af Rosendahl.com

Vi bevarer og udvikler danske designikoner, så både samtid og fremtid kan tage del i de brands, der har været med til at skabe dansk designkultur.

Tilmeld nyhedsmail og få 10% på dit næste køb

Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 10% i velkomstrabat på din første ordre. Bliv opdateret på nyheder, særlige tilbud, ekstraordinær designinspiration og meget mere.